Om ejendommen

Det Gule Pakhus, der ligger som et markant vartegn ud mod Østersøen på hjørnet af Rødvig Havn, er bevaringsværdigt og opført i 1877. 

Pakhuset på havnen fremtræder som et imposant bygningsværk med gul, pudset facade og en skorsten, der vidner om dets industrielle ophav. Ikke desto mindre er det tydeligt, hvordan ejendommen har fået nyt liv og nu rummer en række moderne lejligheder. Med bopæl her får man endvidere adgang til et fælles opholdsrum med pejs og køkken samt toiletfaciliteter, og haveanlægget danner en dejlig ramme om udelivet. Dertil hører vaskerum og cykelkælder.